Spørgsmål til Middelfart kommunes byrådsmøde d. 3. maj

Aktionsgruppen v/ fakta-udvalget har sendt følgende spørgsmål til byrådet til besvarelse 3. maj:

Flerdimensionelle betragtninger.

Torben Jessen


Uddrag fra tænketanken SOPHIA’s hvidbog ”Skal lokalskolen udvikles eller nedlægges?”
”Med Hvidbogen håber vi således at påvirke aktørerne til at tage afsæt i både pædagogiske, politiske, kulturelle, psykologiske, filosofiske og økonomiske overvejelser – og det for både lokalskolen og lokalområdet – inden det besluttes om en lokalskole skal nedlægges eller udvikles. Det må være et krav til den politiske proces, at den inddrager alle betydningsfulde aspekter for at kvalificere debatten og dermed gøre det politiske beslutningsgrundlag såvel nuanceret som flerdimensionelt rentabelt – også på lang sigt.”


Citat fra Ritzau, 3. november 2009:


”Fra 2007 til 2009 har otte kommuner lukket fire eller flere selvstændige skoler, hvilket har fået 17% flere forældre til at melde deres børn ind i en privatskole i de samme kommuner. Det er næsten tre gange så mange som i de kommuner med ingen eller ganske få skolelukninger. Eleverne er også blevet dyrere i de otte kommuner - en stigning på 12% eller næsten dobbelt så meget, som i de øvrige kommuner.”


Kan I som byråd garantere at det bliver et flerdimensionelt grundlag der danner basis for beslutninger på skoleområdet?


Hvilke dimensioner har man valgt at belyse i analysen?



Langsigtet investering.
Søren Schmidt Thomsen


Vi mener at have viden om, at Båring har husstandsindkomster blandt de højeste i Middelfart kommune. Det må forventes, at disse ressourcestærke børnefamilier, som aktivt vælger et mindre bysamfund, ikke længere vil flytte til Båring, hvis byen ikke har en aktiv folkeskole. Det scenarie har vi regnet på.


Hvis skolen lukker og de seneste 10 års befolkningsvækst ikke fortsætter de kommende 10 år, sådan som der ellers lægges op til med byudviklingsplanerne og allerede gennemførte lokalplaner, vil besparelserne på driftsbudgettet i løbet af ca. 5 år være tabt, alene fordi Middelfart kommune vil gå glip af skatteindtægter af tilsvarende omfang. Dertil kommer provenu fra salg af grunde, samt de byggerelaterede omsætningskroner til lokale håndværkere ved husbyggeri, som reducerer den i forvejen korte periode, hvor kommunen sparer penge på lukningen af skolen.


Vil Middelfart Kommune påtage sig ansvaret for at gennemføre et så kortsigtet, men gennemgribende og irreversibelt spareforslag, vel vidende at en investering i Båring skole vil være en god forretning for kommunen på blot 3-4 års sigt?


Hvad er i øvrigt rationalet i at investere 4 mio. kr. i Båring Børnehave, hvis man umiddelbart efter vælger at lukke Båring Skole?



Følsomhed af de forskellige parametre i beregningerne.
Mette Christophersen


Vi kan af talmaterialet se at der efter den foreslåede sammenlægning af Båring og Nørre Aaby skoler på tre årgange bliver meget store klasser på Nørre Aaby Skole (28 og 27 elever pr. klasse). Derved bliver de budgetterede beregnede besparelser ekstremt følsomme overfor selv meget små stigninger i elevtallet på disse årgange.


Så vidt vi er orienteret koster en ekstra klasse ca. kr. 600.000,- pr. år.


Bør der ikke foreligge forskellige beregninger som tager hensyn til forskellige variationer i elevtallet på disse årgange og dermed konsekvensen for den beregnede besparelse?