onsdag den 19. maj 2010

Laila Løhde Møller siger " Tak for kortet :) "

Svar på et af vores Båring-kort:

Kære interessentgruppe bag Baaring Skole,

tak for postkort som jeg idag har modtaget med posten. Jeg kan se at et barn har gjort sig umage med at skrive kortet, men der står ingen afsender, så derfor håber jeg, at I vil viderebringe besked om at det er modtaget - og ophængt på køleskabet :)

Jeg forstår, hvis I lige nu føler frustration over de fremlagte forslag vedr. skolelukninger. Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt tilkendegive min holdning vedr. lukning af Baaring Skole (eller andre). Som udgangspunkt mener jeg dog, at vi har en udmærket skolestruktur idag - vi har bare også nogle voldsomme økonomiske udfordringer lige nu, som kan betyde at vi må træffe nogle beslutninger - f.eks. om skolelukninger - som vil have store konsekvenser for især de børn og forældre det involverer, hvis det bliver aktuelt. Det var et "politiker-svar", men det jeg hører igen og igen er: "tænk jer nu om, inden I træffer en beslutning" - og det lover jeg jer at jeg gør, og det er jeg helt sikker på at hele byrådet gør.

Venlig hilsen
Laila Løhde Møller
Byråds/Skoleudvalgsmedlem (S)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar