søndag den 30. maj 2010

Opfordring til at melde sig til Baglandet - Fyens Stifstidende

Fyens Stiftstidende har i dagens Fokus-tillæg indledt en ugelang serie artikler om hvordan stort set alle kommuner på Fyn lige nu er presset til at se på deres strukturer på bl.a. skoleområdet. En af de ansvarlige journalister er Bjarne Jacobsen fra Middelfart-redaktionen.

På nettet kan en lille del af artikel-serien ses: http://www.fyens.dk/article/1611492:Indland-Fyn--Fynske-skoler-og-boernehaver-vil-doe

Stiftstidende vil i forbindelse med artikelserien meget gerne have så mange input som muligt fra helt almindelige borgere, og naturligvis gerne fra folk i områder der er truet af de strukturelle reformer.

Er man medlem af Baglandet (tilmelding på: www.fyens.dk/baglandet) så får man en SMS med opfordring til at skrive et kort indlæg/svar på et givent emne/spørgsmål. Dagens spørgsmål er hvorfor man har valgt at bo hvor man bor og hvor afgørende kort afstand til skole/børnehave/bibliotek etc. har været for bosætningen.

Herfra skal lyde en opfordring til at deltage i den debat der foregår. Det er helt uforpligtende at melde sig til Baglandet (og det er ikke nødvendigt at abonnere på Stiftstidende for at kunne benytte sig af det eller give fornuftige bidrag) og jeg ved at Stiftstidende sætter meget stor pris på at have et bredt udsnit af befolkningen som bagland.

Jan Bonde (egnsredaktøren i Middelfart) har i dagens Middelfart-kommentar en kraftig opfordring til Middelfart Byråd om at melde sig på banen med udmeldinger på skoleområdet, bl.a. for at give forældre til kommende 0.klasses elever en rettesnor for om deres børn allerede næste år skal skifte skole. Jeg er meget enig i hans holdninger...

God søndag
/Rasmus

Ingen kommentarer:

Send en kommentar